Beliggenhed

A/B Bakkedraget er beliggende på adressen Dalsvinget 1-159 (ulige numre). Det er i den nordlige del af Silkeborg, øst for Viborgvej og tæt ved det skovområde, der ligger mellem Dalsvinget og Kejlstrupvej.
Området påvirkes ikke af støjproblemer fra den nye motorvej, der passerer nord om, men der er nem adgang til motorvejen.

Vi har nem adgang til dagligvarebutikker, da man inden for 2-300 meter finder Netto, Føtex, Rema 1000, Lidl og Kvickly. Derudover er der i butiksområdet på Nørrevænget afdelinger af Jysk, Jem og Fix, dyreforretning, Harald Nyborg og El Giganten. Der er et busstoppested på Dalvejen lige ved vores område. Desuden finder man inden for kort afstand en sportsforretning, legetøjsbutik, cykelforretning, Møblér, Silvan og Bowl’n’Fun.

Luftfoto